PAF-karrierer

PAF-karriereprofil: Bettina Maindal Kjærgaard

Bettina Maindal Kjærgaard på arbejde

“Antropologiens vidensprojekt er at redegøre for gensidigheden og dynamikken mellem det enkelte handlende menneske og det komplekse sociale fællesskab. Dette projekt kan udformes på utallige konkrete måder og udfoldes i alle hjørner af verden; men alle steder er udgangspunktet det helt almindelige liv, som det leves og opfattes af folk selv, og som netop af den grund er helt almindeligt”
Kirsten Hastrup (2003:9)

Navn: Bettina Maindal Kjærgaard
Nuværende stilling: Lektor i Kultur hos Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K), VIA University College, Aarhus
Kandidat: Pædagogisk antropologi
Speciale: ““Ligesom dem på TV” – Et pædagogisk antropologisk studie af fænomenet unge mødre online og offline.
Bachelor: Pædagog

Om min nuværende karriere:

Jeg underviser på professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K), hvor mine ansvarsområder og undervisning er målrettet Kultur og Kommunikation, samt pædagogik og didaktik. 3K modtog første hold studerende september 2010, så vi er en relativ ny uddannelse. Jeg blev ansat februar 2015, og jeg føler mig privilegeret ift. at få lov til at være medskaber af en uddannelse, som 3K. Det er både vanvittigt spændende med de pædagogisk antropologiske briller på, og vanvittigt hårdt med praktiker-brillerne på, men virkelig et spændende felt 🙂

Jeg underviser bl.a. på et 20 ugers modul, der hedder Kultur- og Religionsmøder, og Organisationskultur (KRO). Her kommer pædagogisk antropologi virkelig i spil, da vi har bygget modulet op omkring et 14 dages feltarbejde, hvor de studerende undersøger hverdagslivet på sociale væresteder, i fodboldklubber, hos religiøse organisationer m.m. De bliver bl.a. undervist i forskellige former for interviews, deltagerobservation, kulturforståelse, etiske overvejelser i og om felten, kvalitativ og kvantitativ undersøgelser, feltnoter, religionsmøder osv.

De studerende afslutter modulet med aflevering af en opgave (feltrapport) og en mundtlig eksamen. At følge de studerende og deres opdagelser i felten er én af mine yndlingsting som underviser, og jeg bliver altid imponeret over hvor engageret de studerende er i forløbet, og hvor meget antropologien kan i en læreproces.

Jeg har aldrig tænkt at jeg skulle være underviser, men tog kandidaten for at blive pædagogisk konsulent inden for børn- og ungeområdet. Da jeg blev færdig i maj 2011 var det meget småt med konsulentstillingerne, så jeg søgte som pædagogisk leder og fik et spændende job i en daginstitution. Tiden som pædagogisk leder har givet mig stærke kompetencer ift. at stå foran andre, at tale foran mange forskellige mennesker, at skulle lede andre med en faglig ro og tro på projektet, og dette nyder jeg virkelig godt af som underviser. Tiden som leder lærte mig også, at jeg gerne ville noget andet – jeg ville gerne tilbage til drømmen om konsulent-jobbet, så jeg sagde op og begyndte som selvstændig pædagogisk antropologisk konsulent. For at sikre en fast indkomst, skrev jeg til VIA University College om de manglede en ekstern konsulent eller underviser, og fem dage senere blev jeg ansat som timelærer på Akademiuddannelse, hvor jeg skulle undervise i Pædagogisk Antropologi. Derudover fik jeg tilbudt konsulentopgaver, så stille og roligt arbejdede jeg mig længere ind i VIA, og da jeg i sommeren 2014 så et opslag i min LinkedIn gruppe for Antropologer om undervisning på 3K slog jeg til. Fire år senere kan jeg tænke tilbage på en tid præget af tilfældigheder og hårdt arbejde. Uanset hvordan drømmen begynder, så skal man være åben for nye drømme og nye måder at gøre pædagogisk antropolog på. Selvom lederjobbet ikke var mig, så har det lært mig så meget, som jeg bruger i dag, så søgningen efter “drømme-jobbet” kan være snørklet, men ikke desto mindre utrolig lærerig.

Et gennemgående tema for mig har dog altid været kulturelle fællesskaber. Min enorme nysgerrighed på forskellige sociale fællesskaber (børnefællesskaber, fagkulturer, studiefællesskaber m.m.) har præget både mine ansøgninger til jobs, min tilgang til jobsamtaler og min måde at arbejde på. Det er også derfor, citatet af Hastrup står meget centralt for mig som pædagogisk antropolog; udgangspunktet er altid det almindelige liv, som det leves og forstås af folk selv – så hav respekt for det.

Om min kandidatafhandling

Jeg var lige kommet hjem fra en lang rejse til Thailand med min familie, hvor jeg havde været på feltarbejde i en svensk skole midt i en thailandsk kultur. Jeg var sikker på, at noget af feltarbejdet i Thailand skulle danne rammen om min afhandling, men så åbnede jeg for Nyhederne og blev nysgerrig på debatten omhandlende programmet “De unge mødre”. Jeg googlede løs på forskellige medier og spørgsmålene blev flere og flere. Jeg kunne ikke slippe denne nysgerrighed omkring “De unge mødre”, så derfor valgte jeg at lave en pædagogisk antropologisk undersøgelse af fænomenet unge mødre. Jeg lavede feltarbejde både i en ‘online kontekst’ (studie af programmet, undersøgelse på sociale medier m.m.) og i en ‘offline kontekst’ (deltagelse i mødregrupper for unge mødre, interviews af unge mødre m.m.) Mit ‘offline’ feltarbejde foregik i Sønderjylland, hvor jeg var så heldig at følge en mødregruppe for unge mødre. Jeg interviewede dem omkring deres oplevelse af programmet, programmets betydning for deres eget liv osv. Jeg ønskede nemlig at undersøge daværende socialminister Benedikte Kiærs tese om, at programmet “De unge mødre” glorificerer det at være ung mor og derfor kan påvirke unge piger til blive mor i en tidlig alder. Der er mange spændende ting at fortælle om denne rejse ind i de unge mødres verden, men noget der står særligt klart var det paradoksale i at programmet “De unge mødre” både er glorificerende og stigmatiserende, samt hvordan samfundet behandler unge mødre. Især sidstnævnte opdagelse gjorde stort indtryk på mig. Min ene 20 årige informant fortalte, at når hun stod ved busstopstedet med barnevognen var der voksne mennesker, som sagde; “Du er sikkert lige så dum som de unge mødre på tv”, eller; “Er det ansvarligt at du er blevet mor, unge mødre kan jo ikke passe på deres børn?” Listen med fornærmelser var lang, og de unge piger i mødregruppen i Sønderjylland fortalte, at programmet ikke gjorde det nemt at være ung mor, fordi folk dømmer dem med referencer til programmet. At fremstille livet som ung mor på tv, der mere ligner et reality-show end en dokumentar er muligvis én ting, men at voksne mennesker drager direkte parallel mellem en redigeret tv-serie og den virkelige hverdag som ung mor, er en helt anden sag. Etikken skriger på opmærksomhed i min undersøgelse, og med min pædagogisk antropologisk nysgerrighed på dette felt, håber jeg, at min undersøgelse kan bidrage med nuancer til debatten omkring fænomenet unge mødre. Lige præcis at kunne nuancere hverdagsliv og udfordre kulturelle forforståelser er en kompetence i den pædagogisk antropologisk værktøjskasse, som kan anvendes i alle sammenhænge og som kan give de mindre fællesskaber en stor stemme.

Kontakt og mere info

Find mig på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/bettina-maindal-kjærgaard-23b0874/

 

 

PAF-karrierer

PAF-karriereprofil: Pernille Kjeldsen

”Eventyret venter den, som formår at gribe det” – Knud Rasmussen

Navn: Pernille Kjeldsen
Nuværende stilling: Timelærer hos pædagoguddannelsen på Bornholm under Københavns Professionshøjskole OG weekendmedarbejder på en aflastningsinstitution for børn og unge med multiple handicap.
Kandidat: Pædagogisk antropologi
Speciale: ”De tavse stemmers stemmer: En pædagogisk antropologisk undersøgelse af omgivelsernes samspil i hverdagen for to piger der lever med det multiple handicap Rett syndrom”.
Bachelor: Professionsbachelor i ernæring og sundhed med specialisering i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling.

Om min nuværende karriere:

Jeg har pt. to arbejdspladser. I hverdagene arbejder jeg på pædagoguddannelsen på Bornholm som timelærer, hvor jeg har varierende timeantal. Fra april-juni 2018 har jeg været ansat på en tre-måneders kontrakt og fra august-december vil jeg fungere som timelærer i et barselsvikariat på samme arbejdsplads. For at undgå dagpengesystemet har jeg beholdt mit gamle studiejob som weekendmedarbejder på en aflastningsinstitution. Heldigvis passer mit job på aflastningen som fod i hose til mit job som underviser på pædagoguddannelsen, da jeg kan inddrage mine praksiserfaringer i min undervisning for at operationalisere det teoretiske for de studerende.

Indtil videre har jeg undervist på modulerne: ”Pædagogen som myndighedsperson” og ”Professionsviden og forskning”. Sidstnævnte er særligt relevant for den pædagogiske antropologi, da de studerende her skal udforme et undersøgelsesdesign, som er meget lig det projektdesign som man på pædagogisk antropologi skal udforme inden sit feltarbejde. Endvidere har modulet fokus på kvalitative metoder, empiri & teori, videnskabsteori og den pædagogiske praksis’ viden om feltet.

Mit formål med at tage en kandidat i pædagogisk antropologi har været for netop at kunne kvalificere mig til at undervise på en professionsbacheloruddannelse. Jeg har derfor i løbet af mit studie arbejdet med at tilegne mig kompetencer der ville kvalificere mig som underviser. Derfor har jeg været med i uddannelsesnævnet og studienævnet, hvor jeg sluttede af med at være næstformand (de studerendes formand) i studienævnet og ligeledes har fungeret som en del af forretningsudvalget der kigger på studerendes dispensationsansøgninger. Derudover har jeg som sagt også erhvervet mig yderligere praksiserfaring fra den pædagogiske verden gennem mit arbejde hos aflastningen. Til sidst har jeg fokuseret på at læse ”ekstra” gennem studiet, hvor jeg bl.a. har stræbt efter at få opbygget en solid indsigt i primære teoretikeres værker.

Da jeg blev færdiguddannet var min jobstrategi at gribe alle chancer og at gøre dét der skulle til for at få ”foden indenfor”, selvom dette måske betød at få endnu mere praksiserfaring ved at fungere som pædagog i et stykke tid (dette nåede jeg dog ikke). En konsekvens af at være nyuddannet akademiker er, at man bliver sendt på et jobsøgningskursus, så det blev jeg også. Her var min indstilling, at jeg skulle gribe alle chancer. Derfor arbejdede jeg under kurset med at fokusere mit CV, mine ansøgninger og jobsøgningsstrategier. Det var her, at jeg udformede den ansøgning, som fik mig til jobsamtale på pædagoguddannelsen. Den fulgte kravene om at være: kort, præcis og med den rette fordeling mellem de personlige og faglige kompetencer, som jeg mente at kunne tilbyde uddannelsen som underviser. Derudover kontaktede jeg også uddannelseslederen over telefonen for at skille mig ud fra det resterende ansøgerfelt. Til sidst har min indstilling været, at det er vigtigt at være fleksibel i forhold til mine geografiske ønsker om ansættelse, og at der for en nyuddannet som mig ville være større chancer, hvis jeg søgte udenfor Københavns grænser. Da jeg blev kaldt til jobsamtale, gav jeg den hele armen med forberedelse. Jeg blev bedt om at tage stilling til emner som mine didaktiske overvejelser om det at undervise på pædagoguddannelsen. Her udformede jeg et kreativt bidrag, som illustrerede mine overvejelser. Jeg fik ikke stillingen, som jeg søgte, da de allerede havde en intern kandidat, der også havde søgt jobbet. Men til gengæld blev jeg tilbudt en andet stilling som timelærer, da de akut stod og manglede en. Jeg sprang til og startede den efterfølgende uge.

Mine erfaringer hidtil er derfor, at fleksibilitet og tydelig passion er stærke kompetencer i en jobsøgningsstrategi for at blive underviser. Mit næste mål er at have oparbejdet nok relevant undervisningserfaring til at kunne blive ansat som adjunkt et sted.

Om min kandidatafhandling

Med en filosofisk refleksion over, hvordan man ”er til” i verden, hvis man hverken kan tale, og i begrænset omfang kan bevæge sig rettede jeg mit blik mod omgivelsernes samspil i hverdagen for to piger med Rett syndrom. For at kunne undersøge dette, udførte jeg et flerstedet feltarbejde. Jeg fulgte pigerne i deres hjem om morgenen, deres skoleklasser om dagen, om aftenen på de dage hvor de var i aflastning og i busserne mellem de tre felter. Idet min felt var særligt bred, fokuserede jeg min undersøgelse ved at observere på tre udvalgte tematikker under feltarbejdet: institutioner, hjælpemidler og relationer. Hertil trådte der yderligere tematikker frem i empirien såsom: kropslighed, viden og normalisering. Mit speciale endte med at være opdelt i to hovedkapitler. Det første var fokuseret mod normaliseringen af specialinstitutioner med et udgangspunkt i normaliseringsprojektet. Det andet kapitel omhandlede samspillet mellem hjælpemidlerne og kroppene samt om samspillet de enkelte kroppe imellem. I løbet af specialet udviklede jeg min egen analytiske forståelse af begrebet mellem-værende, som jeg brugte som et teoretisk værktøj gennem specialet. Idet mit speciale i høj grad beskæftiger sig med specialpædagogikken, har jeg følt mig godt rustet til at varetage specialpædagogiske tematikker som en del af min undervisning. Derfor er jeg glad for, at jeg valgte et emne i mit speciale, som jeg ville kunne gøre brug af i min videre karriere.

Kontakt og mere info

Find mig på linkedin: https://www.linkedin.com/in/pernille-kjeldsen-750105159/

PAF-karrierer

PAF-karriereprofil: Casper Hernández Cordes

SONY DSC

“For what the body can do no one has hitherto determined, that is to say, experience has taught no one hitherto what the body, without being determined by the mind, can do and what it cannot do from the laws of nature alone, in so far as nature is considered merely as corporeal.”

– Benedict Spinoza

Navn: Casper Hernández Cordes
Nuværende stilling: Boligsocial Koordinator i Kompetencecentret (KEFI), Slagelse
Kandidat: Pædagogisk Antropologi
Speciale: “Hvor bevægelser bevæger, og det støjende får stemme – en pædagogisk antropologisk undersøgelse af de upåagtede mellemrum i en dansk folkeskole”.
Bachelor: Fransk sprog og kultur

Om  min nuværende karriere

Jeg arbejder som boligsocial koordinator i Helhedsplanen “En Fælles Indsats” i Slagelse Kommune. Jeg har to roller. Dels er jeg koordinator for helhedsplanens indsatser i Ringparken, – et boligområde med ca 750 lejemål og 2000 indbyggere, i den nordlige ende af Slagelse by. Dels står jeg for aktiviteterne under overskriften Aktivt liv, frivillighed og civilsamfund. Disse aktiviteter finder sted i alle de fire områder, helhedsplanen dækker. Udover Ringparken tæller de Sydbyen (Slagelse), Motalavej (Korsør)  og Parkvej + Præstevangen (Skælskør).

Som boligsocial koordinator navigerer jeg i det daglige mellem en lang række forskellige slags aktører, politi, ssp, sundhedspleje, børneinstitutioner, plejehjem, beboere, beboerrepræsentanter, civilsamfundsorganisationer, lokalpolitikere, viceværter, og mange andre. Det særlige ved det boligsociale arbejde er, at det er et af de få steder i vores samfund, hvor man tager udgangspunkt i et (potentielt) fællesskab. Alle andre indsatser – både fra myndigheder og kommercielle interessers side – er målrettet individet.

Mit arbejde er en god blanding af opgaver, og jeg har i det daglige mulighed for at udvikle et bredt sæt af kompetencer. Der er den kreative side. Jeg konceptudvikler, samskaber, borgerinddrager. Så er der den strategiske side. Jeg skal være diplomat, og høvle kanter af mellem instanser som har indbyrdes inkompatible verdener. Og der er den sociale side. Meget handler om at bygge tillidsbaserede forhold til og mellem folk.

Summa sumarum er det et job, hvor det pædagogisk antropologiske er rigtig meget i spil. Antropologisk: Det handler om at kunne sætte sig ind i meget heterogene virkeligheder, på mange forskellige niveauer (fra bistandsklient til borgmester). Pædagogisk: Det handler om at kunne designe, understøtte og gennemføre forandringsprocesser, som bringer mennesker et nyt sted hen sammen.

Om min kandidatafhandling

Mit feltarbejde foregik i en modtageklasse med børn i alderen 7 – 9 år på en almindelig københavnsk folkeskole. Mit fokus gik på, hvordan børnene organiserer deres aktiviteter, når disse foregår under den institutionelle radar. I specialet zoomede jeg ind på dagligdags aktiviteter i børnehøjde, og på hvordan man kan tale om disse som en form for samfundsmæssiggørelse. Fordelen ved at undersøge børns interaktioner er, for mig at se, at der er en stor ‘omsætning’, der foregår hele tiden noget, og det foregår ad mange kanaler samtidig. Det har givet mig et godt teoretisk-praktisk beredskab til at analysere, forstå og handle på interaktioner i kontekster præget af stor heterogenitet.

Kontakt og mere info

Min arbejdsplads’ website: www.kefi.dk
Min profil på Researchgate, her.
Min WordPress blog, Building Sound Collectives, her.
Min linkedinprofil, her.

PAF-karrierer

PAF-karriereprofil: Ditte Marie Lindeskov

26696892_10154921542576933_154352815_n

“Our highest endeavor must be to develop free human beings who are able of themselves to impart purpose and direction to their lives. The need for imagination, a sense of truth, and a feeling of responsibility—these three forces are the very nerve of education.”

-Rudolf Steiner

Navn: Ditte Marie Lindeskov
Nuværende stilling: Projektmedarbejder hos Center for Ungdomsstudier (CUR)
Kandidat: Pædagogisk Antropologi
Speciale: “It’s what we do every day” – et pædagogisk antropologisk studie af fænomenet “at springe ud” blandt homoseksuelle mænd i San Diego. Bachelor: Professionsbachelor som socialpædagog.

Om  min nuværende karriere

Jeg endte på min nuværende arbejdsplads ved lidt af et tilfælde. Jeg var lige blevet medlem af en facebook-gruppe for antropologer, hvor CUR havde skrevet at de søgte en virksomhedspraktikant. Jeg skrev til dem, men de havde desværre lige afsat pladsen til en anden (som også viste sig at være pædagogisk antropolog!), men jeg blev opfordret til at skrive igen to måneder senere. Da pæd. ant.-jobs desværre ikke hang på træerne, stod jeg stadig uden job to måneder efter, og jeg skrev derfor til CUR igen. Jeg aftalte et kaffemøde med CUR’s leder, og efter en meget uformel samtale, tilbød han mig en virksomhedspraktik, der så endte med at munde ud i en projektansættelse.
hvordan bruger du pædagogisk antropologi i dit arbejde?

CUR er et praksisorienteret forskningscenter, der beskæftiger sig med ungdomskultur, værdier og foreningsliv. De sætter fokus på at kvalificere børne- og ungdomsarbejde inden for frivillige foreninger, organisationer og kommuner. Jeg har kunnet overføre de metoder jeg lærte på min pæd.ant.-kandidat ret direkte til mit nuværende arbejde. Jeg laver observationer, udfører interviews og skriver rapporter, evalueringer og bøger om vores undersøgelser.

Om min kandidatafhandling

Specialet giver et indblik i en gruppe homoseksuelle mænds liv anno 2016; et liv, der foregår i et samfund, der generelt synes at udvise større og større accept af homoseksualitet, men hvor de stadig må gøre sig overvejelser om, hvordan og hvor det vil være trygt for dem at springe ud. Specialets udgangspunkt er en processuel forståelse af ”at springe ud” som homoseksuel. Det anskuer det som et komplekst, kulturelt fænomen; et fænomen, der spænder over praksisser, strategier, kontekster, forhandlinger, normative forståelser, idealtypiske figurer, fortællinger og fordomme.

Nøgleord: seksualitet, identitet, køn, heteronormativitet, maskulinitet.