Viden

Her deler Pædagogiske Antropologer deres viden

Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi har eksisteret i snart to årtier. I den tid er der uddannet omtrent 1000 Pædagogiske Antropologer, som udfolder deres arbejdsliv i meget diverse karrierer. De genererer en masse praktisk og teoretisk viden, som har et pædagogisk antropologisk islæt i de mange forskellige slags sammenhænge, hvor de slår deres folder. Derfor synes vi i Pædagogisk Antropologisk Forening, at det er vigtigt at spørge:

Hvordan kommer pædagogiske antropologers vidensproduktion i spil?  

Derfor har vi sat vidensdeling højt på dagsorden her i 2019. Som et første skridt har vi undersøgt, hvilke akademiske tidsskrifter, som typisk aftager artikler skrevet af pædagogiske antropologer. Vores afsæt var at finde ud af, hvordan de forskellige tidsskrifter er egnede for vores faggruppe. Derfor vil det, du i det følgende kan læse ikke være en vurdering en bloc af tidsskrifterne, men en vurdering som tager afsæt i, hvad man måske skulle kalde et fagnørdet perspektiv.

Vi har taget kontakt til en del tidsskrifter, telefonisk og pr mail, hvor vi har bedt dem svare på en række spørgsmål i et spørgeskema. I den tid vi har sat til rådighed for rundspørgen er der dumpet svar fra fem tidsskrifter ind. Og som man beslutter sig for at sige, når der ikke er mødt så mange frem til en fest: det er altid de rigtige, der kommer.

Unge Pædagoger

Tidsskriftet Unge Pædagoger udkommer fire gange årligt, i en betalt papirudgave, samt ditto online format. Det har omtrent 500 læsere om året, som typisk er folk med tilknytning til læreruddannelserne, og qua den seneste reform også pædagoguddannelserne. Tidsskriftet bruges flittigt i undervisningen på disse institutioner, og nogle af artiklerne er hyppige gengangere på pensumlisterne.

Hvis du vil skrive for Unge Pædagoger – hvilket andre (pædagogiske) antropologer tidligere har gjort – kan det bla. ske ved at du responderer på deres open calls. Typisk har de et tema for hvert nummer, hvortil der knyttes en ad hoc redaktionsgruppe, som typisk headhunter skribenter alt efter temaets beskaffenhed. Der er også mulighed for at få optaget artikler, som er udenfor tema. Der er mulighed for peer review, men det benyttes ikke altid, da det ofte er artikler skrevet af praktikere.

Tematisk spænder tidsskriftet over emner, som har interesse for lærer- og pædagoguddannelserne og ditto praksisser. Marie Schneekloth, chefredaktør, karakteriserer tidsskriftet sådan:

“Vi er relativt små, så vi kan få skæve vinkler på tingene. Vi er nysgerrige”

Ønsker du at vide mere om, hvordan du kan skrive for Unge Pædagoger kan du kontakte Marie Schneekloth på marie@ungepædagoger.dk

Jordens Folk

Jordens Folk er formentligt det ældste tidsskrift af dem, vi her omtaler. Første nummer udkom i 1965, og havde bla. et tema med titlen “U-lande og etnografi”. Jordens Folk er primært et tidsskrift, som bringer artikler med afsæt i original empiri, bedrevet af antropologer og lignende fagfolk, herunder også pædagogiske antropologer. Tematisk kommer tidsskriftet vidt omkring i deres 2 årlige dobbeltnumre, med korte, og nogle gange måske lidt gådefulde titler, som “Gæld”, “Debat”, “Mor”, “Kød”, etc.

Tidsskriftet bliver udgivet af Etnografisk Forening, og bliver i første omgang læst af deres 4 – 500 medlemmer. Flere af artiklerne er endvidere brugt af antropologistuderende. Sidste år havde de et temanummer, om Flugt, som blev sendt ud til alle gymnasier i landet. Tidsskriftet har således en ambition om at slå en mere fortællende, formidlende, og tilgængelig tone an.

Hvis du er interesseret i at skrive for Jordens Folk, kan du følge med på deres hjemmeside, hvor de annoncerer calls for kommende udgivelser.  Du kan også uopfordret sende forslag til artikler ind, som ikke nødvendigvis lægger sig op ad det aktuelle tema.

Ønsker du at vide mere om, hvordan du kan skrive for Jordens Folk kan du kontakte Cecil Marie Pallesen på mailen kontakt@etnografiskforening.dk

Forskning i pædagogers profession og uddannelse (FPPU)

FPPU er et ungt tidsskrift. Det blev lanceret i 2017 af Pædagoguddannelsens Ledernetværk, med det formål at

“gøre pædagogik som videnskabelig disciplin gældende i udviklingen af pædagogik i praksis”

Tidsskriftet har således både i sine tematikker og som målgruppe at gøre med alt, hvad der vedrører pædagoguddannelserne og den pædagogiske praksis. FPPU er hele vejen igennem fagfællebedømt, og har valgt som strategi at lægge en høj barre for et akademiske niveau. Det er open access, og har ca. 1000 læsere årligt, som tæller forskere, undervisere og studerende ved de videregående uddannelser, dvs. primært professionshøjskolerne, men også universiteterne.

Hvis du er interesseret i at skrive for FPPU, kan du holde dig opdateret på denne side, hvor open calls bliver annonceret. Også FPPU lægger op til, at man uopfordret sender ideer til artikler udenfor tema, hvis relevans redaktionen vil tage stilling til.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan skrive for tidsskriftet, kan du orientere dig på denne side, og ellers skrive til redaktørerne, Line Togsverd (lto@via.dk) eller Jan Jaap Rothuizen (jjr@via.dk).

Tidsskriftet Antropologi

Tidsskriftet Antropologi udgives i regi af Antropologforeningen, og er du medlem af sidstnævnte vil du modtage to årlige udgaver med posten. Open access tilbydes til den digitale udgave et år efter udgivelsen, fordi – som redaktionsgruppen siger:  

“gratis offentlig adgang til forskning understøtter en større global udveksling af viden”

Målgruppen er antropologer, forskere indenfor antropologi og andre, som interesserer sig for faget. Numrene er temabaserede, og redigeres af skiftende redaktioner, med temaer som “Genre”, “Innovation”, “Velfærdsstaten”, mv.

Følg med i tidsskriftets open calls her, og tag kontakt med redaktionen via denne side.

Kognition og Pædagogik

Det sidste tidsskrift, vi har med i denne oversigt, Kognition og Pædagogik, udgives 4 gange årligt af Dansk Psykologisk Forlag. Målgruppen er praktikere og forskere indenfor pædagogik, med temaer som “Positive Education”,  “Pædagogik, æstetisk dannelse og demokrati”, “Eksamen og evaluering”, m.fl.

Tidsskriftet har en online-, såvel som en papirudgave, begge med betaling ved kasse 1 som princip. Du kan sende artikelforslag ind ifm open calls, og hvis du bliver antaget, vil din tekst gå igennem en fagfællebedømmelse, før den eventuelt bliver udgivet.

Overblik over tidsskrifterne

I forberedelsen til denne artikel overvejede vi at lave en rating af de forskellige tidsskrifter. Men så blev vi enige om – jf pointen i indledningen – at vi pædagogiske antropologer bevæger os i karrierer med en så stor spændvidde, at det ikke giver mening at lægge sig fast på nogle bestemte kriterier. Der er selvfølgelig mange andre kanaler til vidensdeling, derude, men her har vi for de fem tidsskrifter, vi har undersøgt, lavet et lille overblik, så du nemmere selv kan vurdere, i hvilken kurv du vil lægge dine (videns)æg.

Navn Unge Pædagoger Jordens Folk FPPU Tidsskriftet Antropologi Kognition og Pædagogik
Antal læsere 500 4-500 1000 n/a n/a
Online Ja (betalt) Ja (open access) Ja (Open access) Ja (open access 1 år efter udgivelse) Ja (betalt)
Papir Ja Ja Ja Ja Ja
Antal årlige udgivelser 4 2 (dobbeltnumre) 2 2 4
Fagfællebedømt Ja, delvist Ja Ja Ja Ja
Målgruppe Lærer- og pædagogstuderende Etnografer, antropologer, lægfolk Forskere, lærere og studerende v Pædagoguddannelserne Antropologer, forskere, studerende, praktikere Praktikere og forskere indenfor pædagogik

Har du kommentarer til artiklen? Måske har du selv udgivet en artikel – peer reviewed eller ej? Kender du til andre gode kanaler, hvor Pædagogiske Antropologer kan dele deres viden?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Skriv en mail til vores medlemsansvarlige, Casper Hernández Cordes på caspcordes@gmail.com, eller ring på 29456760.

Eksempler på tekster, hvor pædagogiske antropologer deler deres viden.

  • Ditte Marie Lindeskov har skrevet et bidrag til bogen “Gutter, vi skal holde sammen, ellers bliver vi nakket!”, udgivet i 2018 på forlaget Ungdoms Analyse
  • Casper Hernández Cordes og Andreas Nielsen (2018) “Demokratisk Dannelse og Følelsernes Fornuft” udkommet i tidsskriftet Kognition & Pædagogik, nr. 109, 2018.
  • (hjælp os lige med at få flere eksempler på, tak!)

Del, kommenter og like! Du kan også finde os på facebook,  og på Linkedin.

Viden

Skal vi dele vores viden?

Deler pædagogiske antropologer deres viden? Og i så fald: hvorhenne, og hvordan? I Pædagogisk Antropologisk Forening vil vi i den kommende tid sætte fokus på vidensdeling indenfor vores fagfelt, og vi vil arbejde for, at flere pædagogiske antropologer fatter pennen og deler deres viden med verden.

Der er siden faget Pædagogisk Antropologi blev oprettet i starten af 00erne blev uddannet i omegnen af 1000 kandidater i faget, og de udfolder øjensynligt deres karrierer i meget forskellige slags praksisser. Det betyder, at der for vores faggruppe – modsat en lang række andre, også videregående, uddannelser – ikke kan tales om ét homogent praksisfelt. Og derfor er det – i vores analyse – en udfordring at fastholde og udbygge vores faglighed, når først vi har sluppet den daglige kontakt med den akademiske verden. Størstedelen af den vidensdeling og -produktion, som foregår indenfor vores fagfelt lader til at udspringe fra de akademiske forskningsmiljøer. I PAF er vi overbeviste om, at der i en lang række praksisser, hvor pædagogiske antropologer har deres færden, foregår en masse vidensproduktion som er relevant for vores fag. Kan denne viden blive sat mere i spil?

For at komme nærmere et svar lancerer vi i PAF hermed et fælles projekt, som skal kaste lys over vidensdelingen. Projektet forløbet i tre faser:

  1. Platforme. Vi skal vide mere om de platforme/tidsskrifter, hvor  pædagogiske antropologer allerede deler deres viden, eller kan komme til det.
  2. Overblik. Når vi har samlet denne viden publicerer vi en tekst, her på hjemmesiden, hvor pædagogiske antropologer kan få et overblik over mulighederne for at dele deres viden via allerede eksisterende kanaler.
  3. Mobilisering. Herefter vil vi arbejde målrettet for, at flere pædagogiske antropologer griber fat om pennen, og  begynder at dele deres viden.

Dette forarbejde skal gerne afsløre, om ‘infrastrukturen’ for  optimal pædagogisk antropologisk vidensdeling er på plads, eller om der eventuelt er behov for, at vi arbejder for vores eget tidsskrift. Dette valg har vores ‘søsteralumneforening’ Pædagogisk Filosofisk Forening truffet, med tidsskriftet SPF – Studier i Pædagogisk Filosofi.

Du kan være med!!

Med inspiration fra participatory action research (Kemmis et al. 2005)  inviterer vi alle interesserede til at deltage i vidensindsamlingen. Hvis du er frisk på at bidrage foregår det således:

  1. Hold dig opdateret med den allerede indsamlede viden, i dette sheet. Her kan du se, hvilke platforme/tidsskrifter, der allerede har beskrevet.
  2. Hvis du ser fejl/mangler, må du gerne opdatere sheetet.
  3. Kender du til platform(e)/tidsskrift(er), du mener er relevante, men som ikke allerede er, beskrevet går du videre, og udfylder dette spørgeskema.

Sidste deadline for denne del af undersøgelsen er 28/2 2019

Ansvarlige for undersøgelsen: Casper Hernández Cordes, Helle Smedegaard & Stefanie Hansen Steinbeck.

Hvis du har spørgsmål/kommentarer, er du velkommen til at kontakt Casper Hernández Cordes på 29456760 eller caspcordes@gmail.com

God arbejdslyst!

artikel, Interview, Udgivelser, Viden

Fra academia til praksis – en pædagogisk antropologs blik skaber overblik

Ditte Marie Lindeskov er cand.pæd i Pædagogisk Antropologi og uddannet i 2017. Under sin ansættelse ved Center for ungdomsstudier (CUR), var hun i foråret med til at skrive en bog, “Gutter, vi skal altså holde sammen, eller bliver vi nakket”- perspektiver på tweens, trivsel og fællesskaber”, der netop er udkommet. Læs dette ‘mailinterview’, hvor Ditte Marie skriver med sin tidligere medstuderende, Casper Hernández Cordes om udgivelsen.

Se Ditte Maries karriereprofil her. Og se Caspers her.

Den tor. 13. sep. 2018 kl. 20.54 skrev Casper Hernández Cordes :

Kære Ditte Marie

Kan du starte med kort at fortælle om udgivelsen. Hvad indeholder den, hvad skal den bruges til?

Kh CHC

fre. d. 14. sep. 2018 13.04 skrev Ditte Marie Lindeskov :

Hej Casper.

Rammerne omkring unges fritidsliv er under forandring, og bl.a. folkeskolereformen har betydet, at den “frie fritid” er blevet beskåret. Derudover har de unge i stigende grad flyttet sig fra de fysiske legepladser til de virtuelle, hvilket ser ud til at medføre et fritidsliv, hvor drenge og piger interagerer mindre og mindre med hinanden. Bogen “Gutter, vi skal altså holde sammen, eller bliver vi nakket”- perspektiver på tweens, trivsel og fællesskaber” indeholder bl.a. perspektiver på hvad de ændrede rammer omkring de unges liv betyder for deres deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter, hvilken betydning den voksende fremtidsdisciplinering har for deres trivsel, hvilken betydning det har, at interaktionen mellem piger og drenge primært er henlagt til skolen og fritidsklubben, samt hvilken betydning det har, at voksne er med til at rammesætte aktiviteter for de unge.

Bogen er primært henvendt til “praktikere”, dvs. pædagoger, lærere, trænere eller andre der arbejder med børn og unge. Men den kan læses af alle der har interesse for emnet, og jeg tror f.eks. også at mange forældre vil have stor glæde af at læse den, da den tilbyder et unikt indblik i hvilke udfordringer de danske “tweens” oplever at stå overfor i overgangen til ungdomslivet.

Den lør. 15. sep. 2018 kl. 04.34 skrev Casper Hernández Cordes :

Kære Ditte Marie

Det lyder overordentlig spændende og relevant! Kan du løfte sløret fra nogle af de fund/konklusioner som man kan læse om i bogen?

On Sun, 16 Sep 2018 at 11:16, Ditte Marie Lindeskov wrote:

Hej Casper.

Hvis jeg tager de pædagogisk antropologiske briller på, kan jeg fortælle om nogle af de fund jeg gjorde mig, og som har fundet vej til bogen, da jeg ellers vil kunne snakke i alt for lang tid, hvis jeg skal inddrage pointer fra hele bogen:) Mit bidrag bygger nemlig på observationer, og adskiller sig derfor fra resten af bogen, der tager udgangspunkt i data fra en større spørgeskemaundersøgelse, som henholdsvis 1450 elever i 3.-6.klasse og 681 af deres forældre besvarede. Nå, men tilbage til “mine” fund. Jeg lavede observationer blandt “gamere” i to fritidsklubber, i et krea-rum i en fritidsklub og i en gymnastikforening for at undersøge, hvad der karakteriserede fællesskaberne disse steder. Især i fritidsklubberne slog det mig, hvor adskilte drenge og piger er, og hvordan kulturen omkring de enkelte aktiviteter gør det svært for børn af det modsatte køn at deltage. Sprogbruget blandt gamerne var ofte meget “macho-agtigt”, f.eks. omtalte de de kvindelige figurer i spillene som “fucking liderlige”, og udtalte, at de altid “skød efter females”. Også de voksnes tilgang til henholdsvis drenge og piger var ofte meget forskellig. Drengene i gamerrummet fik ofte en for-sjov-lammer og en ironisk kommentar med på vejen, mens pigerne i krea-rummet tit fik en krammer af de voksne, når de kom. Når jeg interviewede børnene, sagde de fleste af drengene, på tværs af alle de steder jeg observerede, at de voksne sjældent tog initiativ til samtaler om mere personlige emner, men at de faktisk godt kunne tænke sig at de gjorde. Jeg giver i bogen eksempler på hvordan køn gøres i de forskellige fællesskaber, og lægger op til, at de voksne omkring børnene, reflekterer over deres praksis, så de f.eks. undgår at reproducere normer om at drenge skal være seje og hårde, og piger skal være søde og hjælpsomme.

Den søn. 16. sep. 2018 kl. 13.29 skrev Casper Hernández Cordes :

Hej Ditte Marie

Tak for dit svar! Jeg synes det er nogle spændende – og overraskende pointer! Jeg ved ikke, om det er noget, du kommer ind på i bogen, men jeg tænker på, om du har gjort dig overvejelser om, hvordan dine fund vedr. ‘kønningen’ af fællesskaberne omkring computeren spiller sammen med den generelle bekymring, du nævnte tidligere omkring børn og unges brug af computere, og hvordan den influerer på deres udvikling – typisk i negativ retning.

man. d. 17. sep. 2018 09.11 skrev Ditte Marie Lindeskov :

Hej Casper.

Jeg vil starte med at sige, at vi i bogen ikke som sådan udtrykker en bekymring over børn og unges brug af computere, men nærmere ser på “hey, sådan er det, vi kan se, at flere og flere bruger dem, og hvad betyder det så?”. Jeg blev faktisk overrasket over at se hvor social en aktivitet gaming var i fritidsklubberne. Drengene formede “squads” sammen, snakkede med hinanden i deres headsets og hjalp hinanden med hvordan de bedst kunne klare spillet. Selve aktiviteten “gaming” og det, at børnene/de unge bruger tid foran computeren er jeg altså ikke så bekymret for, selvom jeg da håber, at de også får lidt frisk luft udenfor engang imellem;) Det jeg til gengæld er bekymret for, er den kultur og de rammer der er omkring computerne. Jeg oplevede, at det var få af de voksne, der rigtig forstod sig på gaming, og de endte derfor hurtigt på sidelinjen. Til gengæld blev det de mest højtråbende drenge der fik lov til at styre gamer-rummene. Som jeg fortalte før, medførte det en omgangstone, som var meget lidt indbydende for piger. Denne “macho-kultur” blandt drengene blev ofte også opretholdt ved at de slyngede homofobiske bemærkninger ud i tide og utide, som f.eks. “din lille bøsse” eller “du bliver bollet hårdt i røven”, hvis nogen var ved at tabe. Jeg tror derfor, at det er rigtig vigtigt, at voksne, både forældre og “professionelle”, går ind og tager noget ansvar, og forsøge at rammesætte gaming på en måde så alle børn, både piger og de lidt mere stille drenge, får mulighed for at spille sammen, da jeg tror, at gaming faktisk har et stort socialt potentiale.

Den tir. 18. sep. 2018 kl. 13.11 skrev Casper Hernández Cordes :

Kære Ditte Marie

Kan du fortælle mere om tilblivelsen af bogen? Hvad har din rolle været? Hvordan har du fået muligheden?

On Mon, 24 Sep 2018 at 13:25, Ditte Marie Lindeskov wrote:

Kære Casper.

Center for Ungdomsstudier, som jeg arbejdede for dengang, udgav i 2013 bogen “Børneliv version 2.0”, som belyste unges trivsel og fritidsliv. Den bog jeg har været med til at skrive, er en slags fortsættelse af førnævnte bog, idet CUR ønskede at se på hvilken udvikling der havde været inden for området siden. Mine sociolog-kolleger stod for den store spørgeskemaundersøgelse, og jeg blev bedt om at lave observationer, der kunne give nogle andre vinkler og tilbyde en anden viden end de “tørre” tal. I starten var det vist egentlig meningen, at mine observationer skulle strøes ud over hele bogen, men det stod hurtigt klart for os, at det ville blive noget rod, og at mine observationer krævede deres egen analyse, hvorfor jeg endte med at skrive mit eget kapitel. Det var den første opgave jeg lavede, efter jeg blev færdig med min kandidat, så det var ret fantastisk, og nærmest helt uvirkeligt, at jeg rent faktisk fik lov til at bruge mine kompetencer fra studiet, altså at lave feltarbejde og interviews. Jeg skulle dog lige lære hvordan man skrev på en ikke-akademisk måde. Bogen er henvendt til praktikere, dvs. det var ikke her, at jeg skulle nørde ud med alenlange Judith Butler-referencer. Det krævede en omstilling af den måde jeg var vant til at skrive på fra uddannelsen, men det var også en fed øvelse i at få formidlet en, synes jeg, vigtig viden, så ikke kun en snæver lille kreds af akademikere (som alligevel aldrig kommer i nærheden af et barn eller en ung) kunne forstå den.

ons. d. 26. sep. 2018 20.34 skrev Casper Hernández Cordes :

Hej Ditte Marie

Din tekst er rigtig godt skrevet, og inspirerende at læse! Gennem min læsning havde jeg de unge fra vores udsatte områder i Slagelse i baghovedet, og tænker på, hvad de tilbydes af de socialpædagogiske medarbejdere, som har med dem at gøre. Meget af det ligner, hvad du beskriver. Det er fortnite for drengene, og pigesnak for pigerne. Nogle af børnene, især drenge, er meget svære at nå; selv computerspil er ikke noget, der kan fastholde dem, for de magter ikke at koncentrere sig, og/eller de mangler selvtillid i et miljø, hvor man hurtigt bliver udstillet for at fejle;

Du nævner, at du har været nødt til at skrive på en ikke-akademisk måde. Hvad har det betydet for den vidensproduktion, din tekst har kunnet mønstre? Med andre ord: er der nuancer, der ikke er kommet med, og i givet fald: hvad ville du gerne have kunnet formidle, hvis du havde haft muligheden for at skrue op for kompleksiteten?

fre. d. 28. sep. 2018 10.02 skrev Ditte Marie Lindeskov :

Hej Casper.

Det har først og fremmest betydet, at jeg har skulle sætte mig ind i nogle menneskers konkrete hverdagspraksis, og stille nogle refleksionsspørgsmål, der giver mening i en pædagogisk hverdag med fuld tryk på. Spørgsmål som de voksne omkring børnene kan tage udgangspunkt i og diskutere på personalemøder f.eks. Måden jeg runder de enkelte afsnit af i bogen, er derfor præget af refleksionsspørgsmål, der peger direkte ind på praksis, og ofte de voksnes rolle i denne praksis, altså “hvordan man kan som voksen sørge for at… osv.” Hvis jeg havde skrevet om mine observationer i en mere akademisk kontekst, var jeg nok gået mere ind i en teorietisk udforskning af begreber som hegemonisk eller giftig maskulintet, og have nørdet ud på R.W. Connell, Judith Butler eller bell hooks f.eks.. I det hele taget ville jeg nok have skruet mere op for diskussioner omkring hvordan strukturer i vores samfund har betydning for hvordan vi ser køn og hvilke normer og forventninger der knytter sig til henholdsvis drenge og piger.

Den søn. 30. sep. 2018 kl. 20.12 skrev Casper Hernández Cordes :

Kære Ditte Marie

Jeg tænker, at du måske vil afslutte med et par overvejelser over, hvor din karriere nu bevæger sig hen, efter/som følge af dine seneste erfaringer, herunder som skribent.

tor. d. 4. okt. 2018 14.34 skrev Ditte Marie Lindeskov :

Hej Casper.

Ja, hvor bevæger min karriere sig hen… Godt spørgsmål! Konkret i forhold til bogen, arbejder vi lige nu på at lave nogle tema-dage omkring det meget kønsopdelte fritidsliv der er i Danmark, og i forbindelse hermed se på de potentialer som fritidsklubberne har, idet det er en af de eneste arenaer, udover skolen, hvor der er en ca. 50/50 fordeling mellem piger og drenge. Mit håb med disse tema-dage er, at vi kan få nogle klubmedarbejdere til at reflektere over hvordan de møder henholdsvis drenge og piger, og i hvor høj grad klubbens aktiviteter er attraktive for begge køn. Selvom alle aktiviteter som udgangspunkt er for alle, er der så skabt nogle uhensigtsmæssige normer omkring de enkelte aktiviteter, der gør det svært for begge køn at deltage? Jeg glæder mig meget til at komme ud og møde folk. Selvom jeg også godt kan lide at skrive, så synes jeg det er noget helt særligt at komme ud og præsentere mine (og mine kollegers) “fund” for folk. Jeg har, i forbindelse med andre projekter, oplevet, at observationer jeg måske nogle gange kan være bange for er for banale, virkelig er øjenåbnere for folk, og får sat en megafed refleksions-og udviklingsproces i gang.

Kh DM

Fredag 5. oktober kl 6:33 skrev Casper Hernández Cordes:

Tak Ditte Marie

Jeg redigerer sammen…

Læs mere om bogen og køb den her.

vi skal holde sammen.png