Bestyrelsen

Bestyrelsen 2020

Fra venstre: Thorbjørn Wejdling, Stefanie Hansen Steinbeck, Ditte Marie Lindeskov (kasserer), Helle Smedegaard, Mikkel Enevoldsen (forperson), Casper Hernández Cordes, Sisse Due.

Mere om bestyrelsesmedlemmerne:

received_2707819945936317.jpeg

Thorbjørn Wejdling

Uddannet pædagogisk antropolog fra Århus universitet og tidligere lærer, hvor jeg blandt andet har været teamkoordinator på Ørestad Skole. I mit speciale skrev jeg om, hvordan fællesskabet løbenende forhandles på plads i et bofællesskab med fokus på bæredygtighed og økologi. Jeg undersøgte særligt hvad et fokus på bæredygtige idealer gør ved forestillingerne om og forhandlingerne af hvor grænserne mellem det personlige/private og det fælles går.
I fremtiden ser jeg mig selv som underviser på på en videregående uddannelse eller som pædagogik konsulent i en kommune.

received_484794232137732.jpeg

Stefanie Hansen Steinbeck

Uddannet pædagogisk antropolog i 2018 og har en bachelor i antropologi fra Aberdeen Universitet i Skotland. Skrev speciale om børns museumsoplevelser på Arbejdermuseet, med særligt fokus på bevægelse, leg og hands-on learning.
Arbejder nu som Ph.d. studerende på Copenhagen Business School, hvor hun fortsætter sit specialefokus, samt undersøger hvordan museer kan inddrage børneperspektiver i deres formidlingsarbejde.

Særlige interresseområder: museer, kulturmøder, børneperspektiver, etik, identitet, turisme og kultur management

Ditte Marie Lindeskov. Kasserer. Kandidat i pædagogisk antropologi fra 2017. Skrev speciale om fænomenet “at springe ud” blandt homoseksuelle mænd i San Diego.

Er oprindeligt uddannet socialpædagog, og har bl.a arbejdet med unge voksne med nedsat funktionsevne og drenge med adfærdsvanskeligheder. Har tidligere arbejdet som projektmedarbejder hos Center for Ungdomsstudier (CUR), men arbejder nu som udviklingskonsulent for organisationen Ungdomsringen.

Særlige interesseområder: køn, seksualitet, identitet, stigmatisering og marginalisering.

Casper Hernández Cordes. Bestyrelsesmedlem og medlemsansvarlig, blev færdig som pædagogisk antropolog i 2017, og arbejder nu som adjunkt på Pædagoguddannelsen Københavns Professionshøjskole.

Mikkel Enevoldsen Bestyrelsesmedlem og forperson. Uddannet pædagogisk antropolog i 2018 og oprindeligt uddannet socialpædagog. Skrev speciale om transmænds forhandling af ”mandeidealet” samt om herskende køns- og maskulinitetsnormer i Danmark. Har efter endt uddannelse arbejdet i et vikariat hos Enhedslisten, Christiansborg, hvor jeg har været projektleder på deres kulturnatten arrangement, faciliteret en boligsocialhøring med Rosa Lund og haft en koordinerende og administrativ rolle.

Har særlig interesse indenfor køn, kultur, etnicitet, identitet, politik og marginalisering.

IMG_2867

Sisse Due. Bestyrelsesmedlem. Uddannet pædagogisk antropolog i 2018 og har en baggrund som socialpædagog fra 2015. Skrev speciale om en øget bevågenheden på renlighed i en vestlig virksomhed i østen. Arbejder nu med ét ben i den socialpædagogiske praksis og ét ben i pædagoguddannelsen, som underviser. Særlige interesseområder er kulturmøder samt materialitets- og organisationsstudier

 

fullsizeoutput_1d0c

Helle Falck Smedegaard. Bestyrelsesmedlem. Uddannet pædagogisk antropolog i 2019 og har en baggrund med professionsbachelor og som iværksætter.

Speciale om arbejds-‘kultur’ og relationers betydning på tværs af faggrupper i Almen Praksis, med fokus på ledelse, uformelle hierarkier og magtstrukturer.

Arbejder nu med udvikling af trivsel og relationelt arbejdsmiljø, i kommunalt og privat regi, afholder foredrag omkring at skabe forbindelser og fællesskaber på tværs af faggrupper og er i opstartsfase med egen rådgivningsvirksomhed.

Særlige interesseområder er organisationsudvikling, arbejds-‘kultur’, fællesskab, identitet, ledelse.

Vil du i kontakt med Pædagogisk Antropologisk Forening?

Skriv venligst til os via vores facebook side https://www.facebook.com/heltPAF/